EAST GREENLAND
Photography
Brug af histogram
Histogrammet er en kurve, som viser fordelingen af lys i billedet. Når du kan se den på skærmen inden optagelse, er det en rigtig stor hjælp for at få den bedste eksponering. Er histogrammet til venstre, er dit billede underbelyst Fig 1
Er dit histogram samlet i højre side er dit billede overbelyst Fig 2.
Fig.3 viser et histogram af et normalt/korrekt belyst billede.
Landskabsfotografering
Når jeg fotograferer landskaber, bruger jeg en filterholder på mit objektiv, som giver mulighed for at montere flere filtre samtidig. De enkelte filtre skydes blot ind i hver sin rille på holderen.
Jeg bruger ofte mit polfilter til landskabsfotografi, da det giver en større farvemætning og kontrast, som jeg synes klæder landskabsbilleder. Nogle gange bruger jeg både et polfilter og et softgrade filter. Sidstnævnte er et filter, som er mørkere i toppen og gradvist fader over i klar glas. Det gør, at man kan reducere det kraftige lys fra skyer og sol i toppen af billedet, og samtidig få en normalt belyst forgrund.
Bl.a. ved fotografering af isbjerge mod en flot skyhimmel kan der med fordel bruges pol filter og et softgrade filter i kombination. De to filtre vil fremhæve skyerne mere uden, at det hvide isbjerg bliver overbelyst.
Også ved fotos af solop- eller nedgange bruger jeg ofte polfilteret sammen med et softgrade filter. Derved reducerer jeg lyset i solen og skyerne, men har stadig samme lys i forgrunden af mit billede.
Softgrade filtre fås med forskellig density i det mørke område af glasset. Jeg har 0,9 (2 stop) eller 1.2 (4 stop)
Et ND-filter, også kaldet gråfilter, er et filter, der reducerer mængden af lys som kommer igennem objektivet og rammer billedchippen. Det muliggør rigtig lange eksponeringstider selv ved dagslys. Ved eksponeringstider på f.eks. 30 sekunder vil vand, der bevæger sig se silkeblødt ud; hvide skyer vil trækkes ud i lange striber; osv.
Jeg har ND-filtre med 6 stop og 10 stops dæmpning af lyset. De kan bruges enkelvis eller kombineres, det kan give lukkertider over 30 sek. som er max på kamera. Derfor må jeg stille mit kameras lukkertid på ”B”, hvilket er en funktion, hvor kameraets lukker kører, indtil man udløser den igen, så lukketiden kan være så lang, som man ønsker.
Brug af filtre
Polfilter
Jeg bruger ofte mit polfilter til landskabsfotografi, da det giver en større farvemætning og kontrast, som jeg synes klæder landskabsbilleder. Nogle gange bruger jeg både et polfilter og et softgrade filter. Sidstnævnte er et filter, som er mørkere i toppen og gradvist fader over i klar glas. Det gør, at man kan reducere det kraftige lys fra skyer og sol i toppen af billedet, og samtidig få en normalt belyst forgrund.
Bl.a. ved fotografering af isbjerge mod en flot skyhimmel kan der med fordel bruges pol filter og et softgrade filter i kombination. De to filtre vil fremhæve skyerne mere uden, at det hvide isbjerg bliver overbelyst.
Også ved fotos af solop- eller nedgange bruger jeg ofte polfilteret sammen med et softgrade filter. Derved reducerer jeg lyset i solen og skyerne, men har stadig samme lys i forgrunden af mit billede.
Softgrade filtre fås med forskellig density i det mørke område af glasset. Jeg har 0,9 (2 stop) eller 1.2 (4 stop)
ND-filter
Et ND-filter, også kaldet gråfilter, er et filter, der reducerer mængden af lys, som kommer igennem objektivet og rammer billedchippen. Det muliggør rigtig lange eksponeringstider selv ved dagslys. Ved eksponeringstider på f.eks. 30 sekunder vil vand, der bevæger sig se silkeblødt ud; hvide skyer vil trækkes ud i lange striber; osv.
Jeg har ND-filtre med 6 stop og 10 stops dæmpning af lyset. De kan bruges enkelvis eller kombineres, hvilket kan give lukkertider over 30 sek, som er max på kamera. Derfor må jeg stille mit kameras lukkertid på ”B”, som er en funktion, hvor kameraets lukker kører, indtil man udløser den igen, så lukkertiden kan være så lang, som man ønsker.
Der findes apps, der kan udregne blænde – lukketid og ISO
Eksponeringstrekanten
Blænde
Blænde er indstillingen på kameraet, som justerer mængden af lys, der bliver lukket ind gennem objektivet. Blændeåbningen bliver målt i såkaldte f-stops og bestemmer, hvor stor en åbning, der bliver lukket lys ind af. Et lille f-stop på f.eks 2.8 vil give en lille dybde skarphed – hvorimod går du op midt i skalaen fra 8 og opefter vil du få meget dybde skarphed, som du f.eks. ønsker, når du fotograferer landskab.
Herunder ses sammenhænget imellem blænde – lukkertid og ISO – uanset hvilke af dem man ændrer har det indflydelse, kig på pilene og se, hvad der sker ved ændring af blænde.
Lukkertid
Lukkertiden er grundlæggende set det tidsinterval, hvor sensoren er eksponeret for lys. En grundregel er, at man skyder dobbelt lukkertid i forhold til den brændevide, du bruger på din linse — feks. 600 mm 1/1200 sek osv.
ISO
Forklaring på ISO – som udgangspunkt ønsker man at tage sine billeder i ISO 100. Det gør, at censoren i kameraet er mindst følsom for støj, men nogle gange, hvis man skal tage billeder fra en båd, der bevæger sig, og der ikke er for meget lys, bliver man nødt til at hæve ISO for at få en kortere lukkertid. Så kan man undgå rystelser og uskarpe billeder, men højere ISO kommer med en pris — det øger støj i dit billede, dog er mange kameraer meget gode til at håndtere høj ISO, så du må prøve dig frem.
Vinterfotografering
Når jeg skal ud om vinteren, forbereder jeg mig godt. Bl.a. sørger jeg for at have et ekstra kamerabatteri med i min varme bukselomme, da kulde reducerer holdbarheden på batteriet en del. Et godt stativ har jeg også med, så jeg har alle muligheder.
Et af de problemer man støder på, når man fotograferer snelandskaber, er genskæret fra sneen. Kameraets lysmåler bliver snydt, og har svært ved at udregne den rigtige lukkertid. Ofte udmunder det i kedelige, grå snebilleder. Der kan dog, hvis du skyder i RAW-format, kompenseres en del i computeren efterfølgende, men alligevel er det bedst at ramme den rigtige eksponering i optagelsen.
En god tommelfingerregel er at overbelyse med 1,5 – 2 blænder, enten ved at dreje knappen for eksponeringskompensation til +2, eller ved at sænke lukkertiden med, hvad der svarer til 2 hele blændetrin.
Med digitale kameraer er det jo nemt at tjekke på displayet om man får en nogenlunde korrekt eksponering. Jeg plejer at skyde 3 forskellige eksponeringer — med hhv. +1, +1,5 og +2 blændes overbelysning. Hjemme ved computeren vælger jeg så det bedste til videre behandling.
Hvidt i hvidt kan være meget svært at gøre interessant på et foto, så derfor er det en god ide at tilføje et farvet element. Der er altid nogle muligheder. Det kan f.eks. være et hus, en farvet himmel ved solopgang eller solnedgang. selve solnedgangen eller en blå is. Det næste er at finde noget, der leder ind i billedet — en snefane, en vej, et stykke is, som forgrund, eller der kan arbejdes med udsnit, f.eks. ved at bruge en lang brændvidde.
Back Focus button
Brug af Back Focus Button er en teknik, der forbedrer dine chancer for at få flere billeder i fokus ved dyrefotografering og andre aktiviteter i bevægelse, og hvor der er brug for at holde fokus på et objekt, mens det bevæger sig. F.eks. en springende hval eller en isbjørn i bevægelse. (Nogle spejlløse kameraer har i dag en Eye-focus funktion, der automatisk kan tracke dyr i bevægelse og holde konstant focus på dyrets øjne).
Er du ude efter dyrefotos, kan jeg kraftigt anbefale dig at studere netop dit kameras muligheder for at tildele backfocus funktion til en af knapperne.
Her kan du se en lidt mere detaljeret gennemgang af, hvordan det gøres på et Canon kamera:
Nordlysfotografering
Ved nordlysoptagelser plejer jeg at fokusere min linse, inden jeg tager afsted. I Tasiilaq fokuserer jeg f.eks på et hus, der er oplyst og derefter sætter jeg linsen på manuel fokus, så den holder den fokus, jeg har sat den på. For står man først i mørket, så kan man ikke fokusere på noget, der er en million km væk så som Nordlyset. Man kan også stille fokus på “uendelig”, sætte et lille mærke på din linse, hvor den er i fokus, så kan du altid finde din fokus. Men ønsker du ikke at bruge den metode, kan du bringe en kraftig lygte, så du evt. kan få sat fokus igen. Det sker, at man kommer hjem med uskarpe billeder, da fokus har flyttet sig ved en fejl.
Jeg kan godt lide at lave forskellige Nordlys-billeder med forskellige forgrunde — det er sjovere end bare tage det op i luften, alt kan fungere!
Mit favoritobjektiv til Nordlysoptagelser er en 24 mm F 1.4, som er en meget lys stærk linse, der gør, at jeg kan holde en forholdsvis lav ISO for mindst mulig støj på billederne.
Et godt stativ og en fjernbetjening til kameraet er et must for at undgå rystelser. Har man ikke en fjernbetjening, kan mange kameraer indstilles til forsinket udløsning, f.eks. 5 sekunder efter at lukkerknappen er trykket ned. På den måde kan man også undgå rystelser
Man kan vælge at lave optagelser på 5-8 sek med en lav ISO — det giver et blødt grønt Nordlys uden de store detaljer. Vælger man f.eks. ISO 3000 og blænde 1.4, så får man en lukketid på ca. 1 sekund. Det er hurtigt nok til at fange detaljer og farverne i Nordlyset. Og har du først indstillet det, du ønsker, kan du flytte rundt og prøve forskellige forgrunde, så som isbjerge, gamle både, en elv, en sø, bjerge, et tørrestativ, osv. Det vil stort set være samme belysning til det hele.
Det er kun nogle år siden, jeg blev introduceret til lightpainting, og herefter har jeg brugt det flittigt. Især, når jeg fotograferer Nordlys.
Lightpaint-teknikken er specielt anvendelig, hvis du gerne vil have en oplyst forgrund på et Nordlysbillede. Du skal bruge en LED lommelygte, og teknikken er så, at du i store bløde bevægelser ”oplyser” forgrunden, samtidig med, at lukkeren er åben. Er lyset fra LED-lygten for kraftigt, når du ser billedet på kameraets display, kan du dæmpe lyset fra lygten blot ved at holde en tommelfinger delvis ind foran fronten af lygten, og på den måde skrue ned for lysstyken.
Med lightpaint er vi ude i at hvert billede er unikt. Og det kræver selvfølgelig lidt øvelse at lave det perfekte Nordlysbillede, samtidig med at forgrunden netop er så oplyst, som du ønsker.